Præstehavens historie

De røde rækkehuses tilblivelseshistorie er også historien om arkitekten og bygherren Andreas Dall.
I forbindelse med vores 50 års jubilæum, som blev markeret 8. august 1998, fortalte Jacqueline Madsen denne historie:

Jacqueline fortæller

"Vi kender alle Svend Dall i Præstehaven Nr. 70. Vi der har boet her længe, kalder ham "Unge Dall”, selvom han blev 85 år for 3 uger siden.
Men det er hans far, der byggede Præstehaven, vi skal høre om.
Han hed Andreas Dall, og ham kalder vi "Gamle Dall". Han er født i 1882 i Jels. Det ligger midt i Sønderjylland på højde med Ribe og var tysk dengang.
Som toårig mistede han sine forældre, de døde af tuberkulose. Andreas Dall var også smittet, men overlevede. Han blev uddannet som tømrer og fik senere sin arkitektuddannelse på akademiet i Darmstadt i Tyskland. Under første verdenskrig var han i russisk krigsfangenskab. Hjemvendt herfra etablerede han sig som arkitekt i Flensborg. Han stod for opførelsen af Duborgskolen i Flensborg, Ansgarskolen i Slesvig og Uffeskolen i Tønning. Andreas Dall var den første formand for Dansk Skoleforening for Sydslesvig.
Men tiderne ændrer sig. I 1933 kommer Hitler til magten og det er sværere at få arbejde, når man er dansksindet. Men gennem en god gammel bekendt i Kiel får han tilbudt arbejde med at restaurere gamle kirker.
Han søger og bliver dansk statsborger i 1937, men bor stadig i Flensborg. Da 2. verdenskrig bryder ud i 1939, ønsker han og familien at bosætte sig i Danmark.
"Unge Dall" fra Nr. 70 har læst jura på Københavns Universitet og er på det tidspunkt dommerfuldmægtig i Sønderborg. Han får til opgave at finde et sted at bo til hans forældre - helst i Arhus. Det bliver et hus i Hasle - Ryvej Nr. 8. Ryvej var vist en af de få bebyggede veje på det tidspunkt, resten var marker - området blev kaldt præstegårdsjordene.
Gennem en gammel bekendt - Arkitekt og kgl. Bygningsinspektør i Ålborg - får han arbejde som tilsynsførende i Arhus. Det er imidlertid ikke nok og han ser sig om efter noget mere. Det bliver så begyndelsen til Præstehaven.
Arkitekt Dall forhandler med Hasle Kommune - som det hed dengang - om køb af jord til bebyggelse af rækkehuse.
Betingelsen var, at de ikke måtte ligne "de gule" med flade tage - jeg ved de i folkemunde blev kaldt "Kaninburene".
Der skulle være høj tagrejsning, røde tagsten, røde mursten og garager. Det samme står i servitutterne for området og omliggende veje. Som Dall sagde "Det giver kvarteret stil".
I 1947/48 startede byggeriet med 3 huse Nr. 50-51-52. Det var med 2%'s statslån. Når de var solgt, byggede han 3 til osv. Dall flyttede selv ind i Nr. 58. I den lille tilbygning havde han tegnestue.

"Et lille kuriosum"
Prøv at lægge mærke til husnummerskiltene fra Nr. 50 til 58. Der er blå emaillerede, hvid emaillerede, der er støbte med hvidt og rødt, det er garanteret rester fra tidligere byggeri - han var en meget økonomisk herre.

Da Nr. 50-58 står færdigt, ligger det omgivet af marker. Omkring 1952 bygges Nr. 73-80 og i 1955 bygges Nr. 59-70. Statsgymnasiet bygges i 1957/58.
Det var vist oprindelig tanken, at der skulle ligge et hus til på fællesarealet, men det endte med at blive det grønne område, vi har i dag. Drengene spillede fodbold på det, men vi opholdt os ikke på det. Der var ingen adgang fra haverne og huller i hækkene var strengt forbudt.
Her var masser af børn. De gik alle i Hasle Skole og hele flokken drog afsted om morgenen. En del af drengene havde megen glæde af tennisbanerne, ligesom jeg selv har det endnu.
Kvikly eksisterede ikke. På de jorde lå Harmsens Gartnerier med store drivhuse.
Endnu i 1961 kom fiskemanden Jonas en gang om ugen med trækvogn - eller cykel med lad - ned ad Præstevangsvej. Og vi er mange, som heller ikke glemmer Fru Gregersen fra bageriet i Solnæs."

Hygum fortæller

En anden af Præstehave-veteranerne, Ole Hygum, fortalte hvordan det gik til, da han og familien købte hus:

"Efter at have set paa forskellige huse og villaer flyttede vi i november 1955 fra nordbyen til Præstehaven. Havde købt rækkehuset efter at have set en lille 4 liniet annonce i Aarhus Stiftstidende, der tilbød et hus med 5 værelser, have og garage og underskrevet med et telefonnummer.
Ringede i første omgang til arkitekt Dall for at høre om beliggenhed m.m. Det viste sig at være et stort rummeligt rækkehus i Hasle. Min første reaktion var: ikke et rækkehus. Næste reaktion: ikke i Hasle. Men arkitekt Dall indbød os til at bese huset, som blev meget rosende omtalt.
Huset var nyopført og der manglede kun ganske faa ting at faa ordnet. Efter besøget fandt vi, at dette rækkehus var velegnet for os, der havde 2 smaa børn. Beliggenheden var fin med udsigt fra l. sal til tennisbane og bagved disse baner laa der marker med græssende køer, det der senere blev til Klokkerbakke-omraadet.

Mod vest vilde vi ikke faa naboer, idet anlægget med tennisbanerne fortsatte mod nord i en park op til Viborgvej. Støjfrit omraade - dejligt fællesareal for beboerne - gode forbindelser med linie 3 til centrum og gode indkøbsmuligheder tæt ved. Ikke langt fra Hasle Skole.
I Boligblokkene langs Præstevangsvej fandtes der følgende forretninger:
Slagter, cigarhandler, skomager, grønthandler, mejeri og farvehandler. Senere udskiftet med bl.a. barber og bank. Én dag om ugen – endnu i 1961 – kom Jonas, fiskemanden, med trækvogn eller cykel med lad ned ad Præstevangsvej.
I de gule rækkehuse, først i Præstehaven, laa der en dejlig købmandshandel. Senere blev Solnæs butikcenteret opført med flere forretninger og senere igen Frydenlundscentret.
Er stadig meget glad for, at arkitekt Dall fik os overtalt til at flytte til Præstehaven, og at vi fik købt et Hus, der fuldt ud opfyldte vore forventninger, kvalitet, økonomi o.a."

Hygum boede i nr. 69 indtil 2011 og var dermed Præstehave-beboer i ikke mindre end 56 år!

Andreas Dall døde som 93-årig i 1975 og var på det tidspunkt flyttet tilbage til Sønderjylland.

5o års fødselsdagen

Det kan være svært at bestemme, hvornår en bebyggelse er kommet til verden, men efter diskussion på generalforsamling og i bestyrelsen for Lodsejerforeningen blev det besluttet, at 1948 måtte være det rigtigste år. Det er året for den deklaration, der på de fleste punkter stadig er gældende for husene. Deklarationen er dateret 10. december 1948, men det syntes vi var en en lidt vanskelig dato at holde fødselsdag på. Så det blev besluttet, at den 8. august var en mere passende fødselsdag, og dermed skulle vi fejre 50 års fødselsdag lørdag den 8/8 1998.

Invitationen gik ud, og beboere og verdenspressen mødte frem. Her er hvad Århus Stiftstidende kunne berette den 10. august:

En fest for Præstehavens røde rækkehuse

50 år. Gamle og nye beboere mødtes

HASLE
”Det var dengang, der gik køer og græssede på den anden side over mod tennisbanerne”.
Sådan lyder en replik fra Svend Dall, en af de ældste beboere i Præstehaven nr. 50 til 80.
Udtalelsen falder i forbindelse med rækkehuskvarterets jubilæum. For 50 år siden blev det første spadestik taget, og det festligholdt beboerne hele lørdagen.
Svend Dall kaldes i lokalområdet ”den unge Dall”, og han har en helt speciel tilknytning til kvarteret. Det var nemlig hans far, Andreas Dall, der var arkitekt og bygherre på hele projektet.
Og i sandhedens interesse, skal det vel lige siges, at ”unge Dall” for tre uger siden fyldte 85 år.
Besværlig vej
For i det hele taget at få byggetilladelse på de daværende præstegårdsjorder forlangte Sognerådet, at det ikke måtte ligne ”de gule med fladt tag”, det byggeri der ligger lidt tættere på Viborgvej. Det var ligeledes et krav, at husene skulle opføres med høj rejsning. Det er i øvrigt et særkende for området, at alle huse, villaer inklusive, er opført med en tagrejsning på 45 procent.
Sydslesviger
Arkitekten Andreas Dall er født i Sydslesvig og fik sin uddannelse i Darmstadt. Han er blandt andet ”fader” til Duborgskolen i Flensborg. At hans søn i dag er dansker skyldes, at familien - ligesom mange andre sydslesvigske familier - efter 2. verdenskrig valgte at skifte til dansk statsborgerskab i protest mod nazismen.

Præstegårdsjord
Jaqueline Madsen, en anden beboer i området, der også kender hele historien, fortæller samstemmende, at da man startede på Præstehaven var det kornmarker, man skulle bygge på. Det var jo den gamle præstegårds jorder. Selve præstegården er i dag børneinstitution på Ryvej.
Da Andreas Dall i 1948 begyndte på bebyggelsen foregik det med støtte fra de daværende to procents statslån. Der blev bygget i etaper med tre huse i hver, derefter skulle der søges nye lån. Men Præstehaven blev bygget.

Jubilæumsfest
Tilbage til jubilæumsfesten: Hele lørdag eftermiddag var der festivitas, specielt var der på fællesområdet arrangeret lege af forskellig karakter for de vel omkring 40 fremmødte børn, og de så ud til at more sig.
For de voksne var der om aftenen reception på Statsgymnasiet på Fenrisvej, ligesom der efterfølgende var middag for cirka 75 deltagere, heraf var en del tidligere beboere.

Billedtekst: Festlig jubilæumsfest. Præstehavens halve århundrede blev fejret med maner. Blandt arrangørerne var Kirsten Petersen (til venstre) og Asta Aastrup

Billedet af Jacqueline og "Unge Dall" ovenfor var også fra Stiftstidendes artikel.
Billedtekst:
To garvede beboere med styr på Præstehavens historie. Til venstre Jacqueline Madsen, til højre Svend Dall. Sidstnævntes far var arkitekt og bygherre på bebyggelsen.

I fotoalbummet er der en del billeder fra det gamle Hasle og der er også en selvstændig side med lidt om lokalhistorien. Når de gamle referater fra Lodsejerforeningen kommer på hjemmesiden er der også her mange brudstykker af bebyggelsens historie.

Endelig skal der lyde en opfordring til beboerne i Præstehaven om at fatte pennen eller tastaturet! Man behøver ikke at have boet her i flere årtier, for at kunne bidrage med historier og til historien.